|
Opstart
af bilklubben Low Riders Car Club - skrevet af Lars Jespersen
(Tip).
Det hele startede i 1975 blandt
en gruppe venner, der holdt til hos to af kammeraterne, Carsten
(Spidser) og Lars (Tip), som boede i Houmannsgade 27. Her blev der
festet hver weekend, og efterhånden blev stedet til et bedre klubhus,
hvor omgangskredsen til sidst nåede op på ca. 40 personer i en ca.
30 m2 lille lejlighed.
I 1977 opstod ideen til en klub. Det skulle være
en bilklub, da alle var interesseret i piger, Amerikaner-biler
og øl.
Men penge var der ingen af!
Allan Hansen havde hørt, at man via
skolefritidsordningen på Fortevej i Stensballe kunne starte en klub
op, og få 75 % i tilskud, hvis man var 12 personer/ medlemmer.
Carsten (Spidser) og Lars (Tip) var til møde med
skolefritidsordningen, hvor der blev oplyst, at det ikke var noget
problem. Vi skulle bare selv finde stedet (klubhuset).
Herefter kørte Allan (Zantana), Per Hannibal,
Spidser og Tip rundt til hver en gård i omegnen, og kiggede ind af
vinduerne for, at se om de var tomme.
Ca. sidst i februar måned 1978 faldt vi over en
annonce i Horsens Folkeblad på en 4-længet gård i Øster Bisholt på
2 tønder land, som var til leje.
Gården var helt vild lækker. Der blev
arrangeret en søndagstur i martsmåned, med medbragte øller, hvor
ca. 35 personer tog ud for, at bese gården. Det var bare FEDT!!
Vi blev enige om, at tage kontakt til
ejendomsmægleren Wøldike og gårdejeren, Anton Petersen.
Efterfølgende uge havde vi et møde med dem,
hvor gårdejeren blev overtalt til, at leje ud til Low Riders Car
Club. af ejendomsmægleren, da ejendomsmægleren sagde hvem fanden vil
du ellers leje ud til?”. ”Huslejen er sikker – kommunen
betaler!”.
Alt var i den skønneste orden, og tilbage
til skolefritidsordningen. Men nu skulle der laves vedtægter, for at
vi kunne blive godkendt som en klub.
Der blev lavet vedtægter som indeholdt regler
om, at vi ville opfører os ordentligt, ingen vild kørsel, osv. –
men det var ikke godt nok.
Det kommunen ville have var vedtægter i form af
en formand, kasserer, diverse regler for kontingent og lignende.
Vi fik via et bekendtskab fra Horsens Roklub
(Lone Laursen) fat i vedtægterne derfra, som vi omskrev til
bilklubbens regler. Jette Christensen sørgede for den endelig
opstilling af vedtægterne samt godkendelsen ved kommunen.
Gården blev lejet og gjort i stand i påsken
1978.
Gården blev indrettet med diskotek, bar,
sovesal. Der blev ryddet op, gjort rent, bl.a. i maskinrummet, hvor
man kunne stå og reparere sin bil.

Det første kontingent lød på 25,00 kr. pr.
medlem. Huslejen for gården lød på 2.500,00 kr. pr. måned.
Navnet på bilklubben stammer fra en kammerat
(Freddie), der var medlem af en MC-klub.
Han kendte navnet fra Mexico, og vi syntes alle
det lød sejt.
Herudover
nævnes Low Riders på en LP fra Thin Lizzy: I
seen you cruising with the low riders Hanging out down on First street
and Main..
Lp
hedder : Johnny the Fox. Sangen hedder : Johnny The Fox Meets Jimmy
The Weed.
I starten var det slet ikke biler, der blev gået
mest op i – ikke fordi medlemmerne ikke gerne ville have biler
(Amerikaner), men der var mest fest og ballade.
De største indtægter kom via salg fra baren
fredag og lørdag aften.
Klubben opstod før end det blev moderne, at køre
i amerikaner-biler.
Der var f.eks. mulighed for at købe en Ford
Galaxi-coupe fra 1962 til ca. 4.500,00 kr. – nysynet – vel at bemærke.
I klubbens begyndelse blev der arrangeret fælles
busture til Tyskland/ Påskearrangementer/ Julefrokoster/ og m.m.
Det sociale i klubben har fungeret perfekt, da både
nye og gamle medlemmer i dag, 27 år efter, stadig har fornøjelse af
hinanden, og klubben er med tiden blevet mere og mere seriøs.
Efterfølgende er der startet Amerikaner-klubber
rundt om i hele landet, som flere gange om året holder stævner og træf.
Interesserede kan i dag se gården ved Glud
Museum, da gården er blevet flyttet sten for sten.
Gården stammer tilbage fra 17-1800 tallet. Det
er en firelænget gård, hvor hovedbygningen er bindingsværk. Gården
kaldes Bahns-minde, som er en slægt, der har haft gården fra dens
opstart.
Personer, som var med til at starte klubben op nævnes
her:
Carsten Rasmussen (Spidser), den første Formand
for klubben.
Kim Bing Elstrøm Nielsen
Tommy Pedersen (Røde)
Rene` Lund
Søren Karl Pedersen
Lars
Jespersen (Tip)
Allan
Hansen (Zantana)
Per
Hannibal
Preben
Høgh Jensen
Morten
Lock Christensen
“Lille”
Henning
Jette
Christensen
Lone
Laursen
Udover
overnævnte personer, var der ca. yderligere 20 personer, der var
medlemmer i begyndelsen af klubbens opstart.
Efter 5 år i Bisholt flyttede vi i 1982 til
lokaler på Priorløkkevej. I 1989 flyttede vi derfra og ud til Ølstedbro
Mejeri som ligger syd for Horsens. I 1992 lejede vi os ind i nogle
helt nybyggede lokaler på Islandsvej, desværre nedbrændte bygningen
d.23 juni 2007. I december 2007 fandt vi nye lokaler på Willemosevej,
hvor vi efter en renovering af lokaler var klar til indvigelse i
september 2008.
|